Gennem en kompleks og kaleidoskopisk historie spinder sig et intrigant net af mord, korruption og mørke familiehemmeligheder, der langsomt foldes ud af to meget ulige samarbejdspartnere, hvis indre dæmoner også skal tæmmes, inden de sammen kan opklare mysteriet om et voldsomt, 40 år gammelt mord.

Den dedikerede finansreporter Mikael Blomkvist (Daniel Craig) og medejer af det anerkendte finansmagasin, Millennium, løslades fra fængslet efter at have afsonet en diskutabel dom for bagvaskelse af en kendt finansmand.

Han holder lav profil for ikke at skade magasinet, men kontaktes kort efter af en advokat, der inviterer ham til et møde på afsides beliggende ejendom, hvor han møder en af Sveriges mest velhavende og magtfulde industrialister, Henrik Vanger (Oscar®nominerede Christopher Plummer).

Vanger tilbyder Blomkvist et større beløb for om muligt at opklare et brutalt gammelt familie mysterium; 40 år tidligere forsvandt Vangers yndlingsniece, Harriet, under en familiesammenkomst, og selv om Vanger lige siden har været overbevist om, at hun blev myrdet af et familiemedlem, har intet nogensinde kunnet bevises.

Blomkvist accepterer udfordringen, så drevet lige dele af pengene og sin nyfundne fascination af mysteriet, flytter han ud i nærheden af Vangers hus i en gammel vindblæst rønne hus på randen af skærgården og begynder sin research, mens vintermørket og kulden sniger sig ubønhørligt ind gennem alle sprækker.

Uden Blomkvists vidende er hele hans egen baggrund netop, efter ordre fra Vanger, blevet endevendt af den intelligente, men alternativt tænkende - og udseende - hacker og computerekspert, Lisbeth Salander (Rooney Mara), der arbejder for det selvstændige sikkerhedsfirma, Milton Security.

Uden Blomkvists vidende følger Salander med i hans arbejde med sagen på computeren og begynder sin egen parallelle efterforskning, der ultimativt munder ud i, at de to mødes og beslutter, at de lige så godt kan samarbejde om at finde sandheden om hvem der myrdede Harriet Vanger.

Til trods for sit næsten autistisk afmålte forhold til den verden, der har svigtet gennem hele livet, bliver Lisbeths hackerevner og alternative tankemønster hurtigt en uvurderlig del af efterforskningen.

Så mens Mikael forsøger at komme ind på livet af de fåmælte medlemmer af Vanger familien, søger Lisbeth i hemmelighed videre i alverdens databaser efter familiens dybeste og mørkeste hemmeligheder.

Lidt efter lidt arbejder de sig frem til nye spor i sagen og begynder næsten umærkeligt at få tillid til hinanden, men da det efterhånden går det op for dem, at der har været adskillige andre brutale dødsfald,– når de til en uhyggelig erkendelse af, at deres søgen i familien Vangers skrækindjagende fortid meget let kan komme til at koste dem begge livet…

”The Girl With The Dragon Tattoo” er den amerikanske versionering af det første kapitel af Stieg Larssons succesrige Millennium Trilogi; der nu har solgt over 65 millioner bøger i flere end 46 lande.

“The Girl With The Dragon Tattoo”, der udkom i 2005 - kort efter Larssons egen alt for tidlige død – introducerede læsere over hele verden for finans-journalisten Mikael Blomkvist og den hævnende hacker, Lisbeth Salander.

Med Salander skabte Larsson en unik heltinde, der aldrig er set lignende i litteraturen; en spinkel, punket computerhacker, wonderwoman, hvis rene attitude og udseende på stedet advarer folk om at holde afstand.

Hun interagerer ikke ‘normalt’ med andre mennesker, men alligevel er der noget omkring alle de mishandlede unge kvinder i den gamle sag, der skriger på retfærdighed og inspirerer hende til at hjælpe Mikael med at løse mysteriet om Harriet Vangers skæbne.

Salanders jagt på retfærdighed - og forsigtige makkerskab med Mikael - udvikler sig til kernen i de to følgende romaner “The Girl Who Played With Fire” og ”The Girl Who Kicked the Hornet’s Nest”.

Instruktøren David Fincher og manuskriptforfatter Steven Zaillian besluttede allerede fra starten at forblive tro over for Larssons kompromisløse fokus på det forretningsmæssige, sociale og personlige fordærv, som Mikael og Liesbeth afdækker, efterhånden som de trænger dybere og dybere ind mod sandheden om Harriet Vangers forsvinden.

Zaillian fandt sin inspiration i Larssons egne ord: “Manuskriptet er skåret direkte efter bogen”, siger Fincher, ”men alligevel var vi tvunget til at komprimere romanens intrigante plot og fokuserede derfor på det, der har gjort Millennium romanerne til så stor en succes over hele verden; parret Blomkvist og Salander, hvis forhold er kernen i det kulturelle fænomen, de har udviklet sig til”, siger Fincher. ”Der var masser af power at tage af i samspillet, men også en kraftig friktion og derfor store dramatiske muligheder.”

Og Zaillian tilføjer: “Lisbeth er en stor, usædvanlig figur, men jeg er overbevist om, at hvis bøgerne kun havde handlet om hende, ville de ikke have fungeret nær så godt. Det er hele måden hun og Blomkvist mødes og det, de går igennem sammen, der gør trilogien så universelt appellerende.”

Fincher og Zaillian havde ingen intentioner om at holde tilbage over for bogens ekstremt voldsomme forløsning og dens brutalitet og hævn: “Vi holdt fast i grundtanke, at dette er en film om vold mod kvinder, om specifikke grader af voldsom nedværdigelse, og det hverken kan eller skal undertrykkes”, siger Fincher. “Men samtidig er man tvunget til at balancere på en knivsæg, så publikum på én gang vil have hævn, men også føler den korrumperende magt bag de ideer og tanker, der gives udtryk for.”

Og det er præcis det, det lykkedes Larsson opnå med sine romaner, der trak læseren dybt ind i en korrumperende verden af magt, kvindehad, intolerance, fanatisme, intolerance, globalisering, social velfærd, retfærdighed og dømmekraft på Mikael og Lisbeths emotionelle rutchebane tur af en efterforskning.

“Jeg tror mennesket er meget mere fascineret af samfundets skyggeside, end man nogensinde vil være villig til at indrømme”, siger Rooney Mara, der vandt slagsmålet om rollen som Lisbeth Salander: ”For mange er interesseret i samfundets og deres medmennesker allermørkeste hemmeligheder. ”The Girl With The Dragon Tattoo” indeholder alle de mørkeste hemmeligheder og så det mest umage par, som alle universelt holder rigtig, rigtig meget af.”

MIKAEL BLOMKVIST (DANIEL CRAIG) Præcis som forfatteren Stieg Larsson selv var til sin død, er Mikael Blomkvist en dybdeborende erhvervs journalist med speciale i at afsløre korruption i finansverdenen og det politiske system. Som medejer af det respekterede magasin, Millennium, kan man næppe kalde ham aktivist, men han er kendt for at gå lige til stregen – og nogle gange lidt over – og eksponerer dermed sig selv for juridisk og endda dødelig fare, som følge af sine nådeløse efterforskninger af samfundets rigeste og mest magtfulde. Til at spille Blomkvist valgte Fincher Daniel Craig, hvis engelske balance mellem dybde og charme vandt ham rollen som James Bond i “Casino Royale” og ”Quantum of Solace”: ”Det er i virkeligheden Blomkvists film, for han er nøglen til det hele”, siger Fincher. ”Han er den konventionelle figur og Lisbeth den satellit, der kredser om ham. Vi havde brug for én som Daniel, der ikke alene har stor appeal, men også er en respekteret skuespiller!”

Som så mange andre havde Craig læst “The Girl With The Dragon Tattoo” lige da den udkom: “En eller anden gav mig den på en ferie og jeg læste den på to dage,” husker Craig. ”Det er en af de bøger, som man bare ikke kan lægge fra sig. Den giver bare én en tindrende, ildevarslende fornemmelse af, at der kommer til at ske noget forfærdeligt og det har nok været medvirkende til dens store succes.” - Og allerede da følte han sig uimodståeligt tiltrukket af Lisbeth Salander: “Jeg mener, at det, der er interessant ved hende, er, at til trods for at hun er offer for seksuelle overgreb, bliver hun psykologisk set aldrig et egentligt offer”, fortsætter Craig. “Hendes styrke er, at hun kan tage umenneskelige tæv, men stadig komme på benene og videre med sit liv, og jeg tror at netop den kvalitet har virket utroligt appellerende på læserne.”

Bogen blev liggende i hans underbevidsthed, så det var det perfekte udgangspunkt for Fincher, da han kontaktede Craig: “Det var allerede en god historie, men kombinationen af David som instruktør og Steven Zaillians manuskript virkede helt fantastisk på mig”, siger Craig, ”for jeg havde allerede tillid til materialet, og nu kunne så jeg tilføje en helt ny dimension af deres forenede kreative og visuelle ideer.” - Og lige fra starten havde han en svaghed for Blomkvist: “Jeg holder meget af hans attitude, hans politiske holdninger og den måde, han er skruet usædvanligt sammen, men med alle de rigtige konsekvenser”, siger Craig. ”Han kæmper for de gode og forsøger at afsløre korruption på alle niveauer og stadig være en troværdig journalist, hvis det da stadig er muligt.”

Og Steven Zaillian var imponeret af den måde Craig tog rollen på, som en kær gammel sweater: ”Blomkvist er ikke helt så barsk, som han gerne ville være, men grundlæggende er han en god, reel fyr, og det havde Daniel helt fat i”, siger han, ”og hans rolle er mindst lige så vanskelig som Rooney Maras Salander.”

Craig besluttede fra starten ikke at påtage sig en accent til rollen: “Jeg gik efter noget meget enkelt”, forklarer han, “og David og jeg var enige om, at en accent ville virke mere forstyrrende end forklarende.”

Craig havde længe gerne villet arbejde med Fincher, så han var begejstret til trods for den udfordrende rolle: “David er kendt for at lave virkelig mange optagelser og vi lavede da også mange, men ikke noget, der virkede forstyrrende”, forklarer Craig. ”For min skyld kan vi optage hele dagen, så længe det giver mening i sidste ende og skaberprocessen ikke forsvinder. David er også meget specifik, og hvordan skal jeg sige det pænt; - præcis! Men når så først man kan se, hvordan han bygger scenen op - sten for sten - er det lettere at slappe af, for alle er klar over, at han har tænkt over hver eneste vinkel.”

‘Desværre’ var Craig i sit livs form, da han blev kontaktet, for det passede ikke helt med en journalist, der tilbringer det meste af sin tid ved computeren eller med at interviewe folk. ”Så David bad mig om at tage på, og det lykkedes at blive lidt lasket, men det var altså hårdt arbejde,” griner Craig.

Men der kom fysiske udfordringer, i særdeleshed i filmens iskolde vinterscener, men Craig bemærkede, at selv mens han frøs med anstand, var det hele tiden det indre, der var vigtigt: “- Tro mig, at i de sidste scener, var jeg næsten lige så bange, som Blomkvist ville have været”, slutter Craig og skutter sig...

LISBETH SALANDER (LISBETH SALANDER) Så snart aftalen om at lave filmen var på plads, gik jagten ind for at finde den skuespillerinde, der skulle spille Lisbeth Salander, men faren var, at alle, der havde læst bogen, allerede havde et indre billede af hende. Michiko Kakutani fra The New York Times beskrev Lisbeth således i sin anmeldelse af bogen:

“Lisbeth Salander, Stieg Larssons rasende, punkede, men næsten alfeagtige heltinde, er en af de mest originale figurer litteraturen har set længe; en slank, Audrey Hepburn udseende sortklædt hacker med tatoveringer og piercinger, Lara Crofts kompromisløse attitude og Mr. Spocks køligt begavede og evigt kalkulerende intellekt. Hun er det følsomme offer, der vokset op til at blive en hævner; en ressourcefuld, asocial ung kvinde, der engang blev rubriceret som udviklingshæmmet af socialforsorgen, men har rejst sig og nu er blevet til den hacker fra helvede, der vil gøre livet surt for alle dem, der har svigtet hende.”

For at beskrive hende karakter, koncentrerede Steven Zaillian sig om alle de kontrastfyldte elementer i Salanders personlighed, der på én gang er altafvisende, men også sårbar, hvis nogen ellers tør komme så tæt på: ”Hun er den type figur, der er mest interessant at skriv”, siger Zaillian. “Der er en slags ønsketænktning i den håndgribelige måde hun behandler sine omgivelser; den måde hun kun finder sig i ting til en vis grænse, men der findes også mange andre overraskende sider af hende; Lisbeth Salander ER en stor del af filmen.”

Nu var det op til Fincher at finde alle de elementer I en skuespiller, men mere end noget ville han finde én, der var parat til at gå til kanten af en allerede vanskelig figur – og så springe ud med bind for øjnene. Og det er, hvad han fandt i Rooney Mara, men vejen til målet var ikke uden problemer.

Filmskaberne kastede sig ud i en opslidende søgen efter hende, der skulle spille Salander og med i jagten på rollen var Mara, der tidligere havde spillet en lille, men mindeværdig rolle i Finchers The Social Network, som Mark Zuckerbergs kæreste, Erica Albright. Fincher udsatte hende for en tilsyneladende endeløs række prøvefilmninger, hvorunder han bad hende om alt fra at recitere svensk poesi, til at posere med motorcykler – for at bevise, hvad hun var i stand til at gøre med rollen.

“Det, der overbeviste mig om, at det skulle være hende, var præcis det, vi søgte i Lisbet: hun giver aldrig op. Jeg ville have en person, der var utæmmelig”, forklarer han. ”Og til sidst overbeviste hun mig om, at hun var en personlighed, som jeg var parat til at sætte mit liv på spil for.” – Og han fortsætter: ”Hun havde allerede fra starten så meget af det, vi ledte efter; hun er allerede lidt af en enspænder, men endnu vigtigere var hun villig til at lægge hele sin tid i at forstå sin figur. Jeg sagde, ’Jeg véd ikke, om hun kan gøre det, men jeg ved, at hun vil prøve som ind i helvede, hvis vi bare kan inspirere hende og så slippe hende løs og lade hende spille røven ud af bukserne’. – Og sådan blev det! Hun klippede alt sit hår af, lærte at køre på motorcykel, hun tog på egen hånd til Sverige og forsvandt for en tid. Og hvis man har én, der er villig til at gøre alt det, véd man bare, at sådan må det være. Piercinger er piercinger, men dem kan enhver jo få…”

For Mara var alle prøvefilmningerne med til at holde hende til ilden og gjorde hende bare endnu mere opsat på rolle: ”Jeg var parat og villig til at gøre og vise dem hvad som helst for at få rollen”, siger hun med brændende øjne. ”Men som tiden gik, tænkte jeg ’hvad mere er der tilbage, som jeg kan vise jer? Jeg har vist jer alt – og lidt til – så lad mig komme videre med mit liv, eller lad os komme i gang!”

De mange måneder endte i et ultimatum: ”David hentede mig ind på sit kontor og begyndte at råbe og skrige om alle de gode grunde til, at jeg ikke burde tage rollen, hvordan den kunne komme til at ændre mit liv, og ikke nødvendigvis til det bedre. Og så viste han mig sin iPad med en pressemeddelelse om, at jeg havde fået rollen og nu fik jeg så en ½ time til at beslutte mig!”

Mara tøvede ikke et sekund for rollen sad allerede under huden på hende og ventede på at blive sluppet fri: “Der har aldrig været en rolle som Lisbeth; denne spinkle, androgyne person, der er så rigt facetteret”, siger hun. ”Jeg var på én gang hende – men alligevel måtte jeg stille spørgsmålstegn ved alle de ting, hun gør, som jeg alligevel ikke er helt enig i. Og det er da en udfordring, men jeg elsker hende.” - Og tilføjer: “Jeg tror at mange relaterer til hende, selv om hun også virker fremmed for dem, men de fleste har på et eller andet tidspunkt følt sig udenfor eller undertrykt af nogen eller noget, de ikke kan styre.”

Så snart hun havde accepteret rollen, kom Mara for alvor i ilden: ”En time efter jeg sagde ja, var jeg i gange med at skille en computer ad, købe en motorcykel og begynde skateboardundervisning. Og 5 dage senere var jeg i Stockholm”, husker hun, ”så der var bogstaveligt ikke tid til at tænke over konsekvenserne af rollen, eller hvordan jeg havde det med det. Jeg gik simplet hen direkte i laser-fokus med rollen.”

Men hun var definitivt ikke skræmt af Finchers advarsler: ”Han sagde til mig ’du bliver nødt til at tage til Sverige og leve alene og sætte dig ind i Salanders liv’. Og han fortsatte uden at fortrække en mine ’Denne her film kommer til at æde dig. Du bliver nødt til at sige farvel til din familie og venner for en tid’, men dér kendte han mig heller ikke rigtigt”, griner hun. ”Han vidste ikke, at jeg allerede var en enspænder og at det, han bad om overhovedet ikke skræmte mig. - Måske en anden, men ikke mig.”

Så hun ændrede sin fysiske fremtoning, så den passede til rollen; hun klippede sit lange hår, fik utallige body piercings, blegede sine øjenbryn, hvilket faktisk gjorde den mest chokerende forskel: ”Jeg fik ikke alene et jaget, hærget udtryk, men det åbnede også Lisbeths ansigt op og tillod hendes usentimentale intelligens og undertrykte raseri at flyde frit.”.

En anden væsentlig del af Maras bidrag til Lisbeth var at finde den helt rigtige måde at løfte sløret for alle hendes selvanbragte emotionelle blokader: “David og jeg talte meget om det faktum, at der ikke er nogen åbne sår på Lisbeth. - Kun arvæv. Hun græder ikke, hun tillader sig kun sjældent den luksus at føle noget, men under arrene skal publikum hvide, at sårene stadig findes”, forklarer hun.

Så jo mere Mara bevægede sig ind i Lisbeths aflåste indre verden, jo mere forstod hun hvorfor Stieg Larsson opfattet den legendariske børnerevolutionære heltinde, Pippe Langstrømpe, som forlægget for figuren: “Lisbeth er den, Pippi ville være blevet 25 år senere. Hun har byttet sin hest for en motorcykel; hun har en computer nu, men hun har stadig sin helt egen moralkodeks, og er ikke bleg for at straffe banditterne.”

Lisbeths fulde kompleksitet eksploderer i nogle af filmens mest skræmmende scener, hvor Lisbeths juridiske værge ved flere lejligheder mishandler hende groft. Scenerne var intenst udfordrende – både fysisk og mentalt – men også essentielle for at forstå, hvorfor Lisbeth vælger at hjælpe Blomkvist med at straffe mænd, der hader kvinder: “Scenerne med Bjurman fortæller os meget om Lisbeth,” siger Mara. “Voldtægten af hende er med til at drive historien videre på så mange plan. Men det var de scener, jeg frygtede mest.” Da optagelserne fandt sted, var vederstyggeligheden ved dem næsten til at mærke fysisk: “Jeg vidste, at det ville blive svært, men jeg havde ingen anelse om, hvor svært det egentlig ville blive for mig.”.

For at fastholde intensiteten, undgik Mara at møde Yorick van Wageningen, der spiller Bjurman: ”Yorick er jordens sødeste mand, men jeg holdt afstand, for jeg ville ikke vide noget om ham”, forklarer hun. ”Så vi talte ikke sammen, men mødtes bare på settet og gik i gang. - Og det var fandenmig modbydeligt!”

Det hele falder lidt sammen for Lisbeth, men samles også i takt med, at hun kommer nærmere på Mikael Blomkvist. Det er ikke den seksuelle tiltrækning, der overrasker hende; det er mere det for hende ukendte ønske om tillid: ”Lisbeth bruger meget tid på at frastøde folk, og har kun meget få forhold til andre mennesker”, siger Mara. “Men med Mikael føler hun for første gang, at her er måske et menneske, hun kan stole på, men der er vægtige grunde til, at hun hidtil aldrig har stolet på nogen.”

”Men i sidste var det det hele værd; det er mit livs rolle, og jeg er taknemmelig for chancen og alt det hårde arbejde, for det betalte sig jo og jeg er blevet en bedre skuespiller”, slutter Mara. “- Og det vil jeg altid være David taknemmelig for, at han udfordrer alt og alle indtil de yder deres absolut bedste – og leverer noget, de ikke engang vidste, at de havde i sig.”

DANIEL CRAIG (Mikael Blomkvist) debuterede i ”The Power of One” (1992) og cementerede derefter sin karriere inden for engelske TV serier, som “Covington Cross” (1992), “Between the Lines” (1993), “Heartbeat” (1993), “Tales from the Crypt” (1996) og skiftede så til primært filmroller, som “Obsession” (1997), “Elizabeth” (1998), “The Trench” (1999), “Love and Rage” (2000), “I dreamed of Africa” (2000), “Hotel Splendide” (2000), “Lara Croft: Tomb Raider” (2001), “The Road to Perdition” (2002), “The Mother“ (2003), “Sylvia” (2003), “Layer Cake” (2004), “The Jacket” (2005), “Munich” (2005), “Infamous” (2006) og så sprang han ud som James Bond, Agent 007 i “Casino Royale” (2006). Efter det har han bl.a. spillet med i ”The Golden Compass” (2007), ”Quantum of Solace” (2008), ”Defiance” (2008), ”Cowboys and Aliens” (2011) og senest i Steven Spielbergs ”The Adventures of Tintin” (2011).

ROONEY MARA (Lisbeth Salander) debuterede 2008 i ”Dream Boy” og siden har hun bl.a. spillet med i TV serien ”The Cleaner” (2008), ”The Winning Season” (2009), ”Dare” (2009), TV serien ”E.R” (2009), ”Friends (With Benefits)” (2009), ”Youth in Revolt” (2009), ”Tanner Hall” (2009), ”A Nightmare on Elm Street” (2010) og ”The Social Network” (2010).

ROBIN WRIGHT (Erika Berger) debuterede i “The Princess Bride” (1987) og har siden spillet med i bl.a “State of Grace” (1990), ”The Playboys” (1992), ”Toys” (1992), ”Forrest Gump” (1994), ”The Crossing Guard” (1995), ”Moll Flanders” (1996), ”She’s So Lovely” (1997), “Hurlyburly” (1998), “Message in a Bottle” (1999), “Unbreakable” (2000), “The Pledge” (2001), “White Oleander” (2002), “Nine Lives” (2005), “Breaking and Entering” (2006), “Hounddog” (2007), “Beowulf” (2007), “What Just Happened” (2008), “New York I love You” (2009), “The Private lives of Pippa Lee” (2009), “State of Play” (2009), “A Christmas Carol” (2009), “The Conspirator” (2010) og “Money Ball” (2011).

Svenske STELLAN SKARSGÅRD (Martin Vanger) debuterede i rollen som Bombi Bitt i den klassiske svenske ungdoms historie om ”Bombi Bitt och Jag” (1968) og siden har han spillet med i utallige svenske og internationale film og TV serier, bl.a. ”Den enfaldige Mördaren” (1982), ”Falsk som Vattten” (1985), ”Hip Hip Hurra” (1987), ”The Unbearable Lightness of Being” (1988), ”The Hunt for Red October” (1990), ”Den demokratiske Terroristen” (1992), ”Kådisbellan” (1993), ”Breaking the Waves” (1996), ”Good Will Hunting” (1997), ”Amistad” (1997), ”Dancer in the Dark” (2000), ”Taking Sides” (2001), ”Dogville” (2003), ”Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” (2006), ”Pirates of the Caribbean: At World’s End” (2007), ”Arn: Tempelridderen” (2007), ”Arn: Riket ved vägens slut” (2008), ”Mama Mia” (2008), TV serien ”Entourage” (2008), ”Angels and Demons” (2008), ”Boogie Woogie” (2009), ”En ganske snill Mann” (2010), ”Frankie & Alice” (2010), ”As If I am not There” (2010), ”Kongen av Bastøy” (2010), ”Thor” (2011) og ”Melancholia” (2011).

CHRISTOPHER PLUMMER (Henrik Vanger) debuterede på TV helt tilbage i starten af 1950’erne, inden han filmdebuterede i Sidney Lumets “Stage Struck” (1958). Siden har han kunnet ses i flere end 180 serier og film, herunder ”The Sound of Music” (1965), ”Battle of Britain” (1969), ”Return of the Pink Panther”, ”The Man who would be King” (begge 1975), “Aces High” (1976), “Hanover Street” (1979), “Eyewitness” (1981), TV serien “Thornbirds” (1983), “The Boss’ Wife” (1986), “Dragnet” (1987), “Mindfield” (1989), “Malcolm X” (1992), “Wolf” (1994), “Dolores Claiborne” (1995), “The Insider” (2000), “A Beautiful Mind” (2001), “National Treasure” (2004), “Alexander” (2004), “Syriana” (2005), ”The Imaginarium of Dr. Parnassus” (2009), ”My Dog Tulip” (2009), ”The Last Station” (2009, Oscar®nomineret, Bedste mandlige hovedrolle), ”Beginners” (2010), ”Priest” (2011) og ”Barrymoore” (2011).

Engelske JOLEY RICHARDSON (Anita Vanger) er barnebarn af den legendariske Sir Michael Redgrave. Hun debuterede 1984 i ”Hotel New Hampshire” (1984), og siden har hun bl.a. kunnet ses i ”Weatherby” (1985), ”Drowning by Numbers” (1988), ”Shining Through” (1992), ”Rebecca’s Daughters” (1992), ”Loch Ness” (1996), ”101 Dalmatians” (1996), ”Event Horizon” (1997), ”Under Heaven” (1998), ”Maybe Baby” (2000), “Return to Me” (2000), “The Patriot” (2000), “The Affair of the Necklace” (2001), “The Fever” (2004), TV serierne “Nip/Tuck” (2003-2010), “The Tudors” (2010) og ”Anonynmous” (2011).

Engelske STEVEN BERKOFF (Dirch Frode) spillede i slutningen af halvtredserne og tresserne med i en lang række engelske teaterstykker og TV serier, inden han spillefilm-debuterede i Stanley Kubricks ”A Clockwork Orange” (1971). Siden har han spillet med i en lang række meget forskellige film, herunder Kubricks “Barry Lyndon” (1975), Peter Hyams “Outland” (1981), 007 “Octopussy” (1983), “Beverly Hills Cop” (1984), “Rambo II” (1985), “Absolute Beginners” (1986), “The Krays” (1990), “Legionnaire” (1998), ”Beginner’s Luck” (2001), ”Riders” (2002), ”Charlie” (2004), ”The Headsman” (2005), ”Naked in London” (2005), “Say it in Russian” (2007), “The Dot Man” (2008), “Ved Verdens Ende” (2009), “44 Inch Chest” (2009), “The Rapture” (2010), “Perfect Life” (2010), “Just for the Record” (2010), “The Tourist” (2010), “Moving Target” (2011), TV serien “The Borgias” (2011) og “Big Fat Gypsy Gangster” (2011).

Hollandskfødte YORICK VAN WAGENINGEN (Nils Bjurman) debuterede i den hollandske TV serie ”Spijkerhoek” (1989) og siden har han bl.a. spillet med i ”Wilde Harten” (1989), TV serien ”Goede Tijden, Slechte Tijden” (1990), ”Angie” (1993), ”Frenchman’s Creek” (1998), ”Total Loss” (2000), ”Soul Assassin” (2001), ”Beyond Borders” (2003), ”The Chronicles of Riddick” (2004), ”A Life in Suitcases” (2005), TV serien ”The Commander” (2006+07), ”Oorlogswinter” (2008) og ”The Way” (2010).

HOLD DAVID FINCHER (Instruktør) indledte sin karriere med at arbejde tre år for George Lucas Industrial light and Magic, inden han i 1983 begyndte at instruere reklamefilm- (for bl.a. Coca Cola, Nike, Budweiser, Heineken, Pepsi, Lewis, Converse) og musikvideoer for bl.a. Madonna, Rick Springfield, Sting, Rolling Stones, Michael Jackson, Aerosmith, George Michael, Iggy Pop og Steve Winwood, inden han debuterede som filminstruktør med ”Alien3” (1992). Siden har han instrueret så banebrydende film som ”Se7ven” (1995), ”The Game” (1997), ”Fight Club” (1999), ”Paniq Room” (2002), ”Zodiac” (2007) og ”The Curious Case of Benjamin Button” (2008, Oscarnomineret, Bedste Instruktion) og ”The Social Network” (2010, Oscar®nomineret, Bedste Instruktion).

STEVEN ZAILLIAN (Manuskript) debuterede med manuskriptet til ”The Falcon and the Snowman” (1985) og siden har han bl.a. skrevet ”Awakenings” (1990, Oscar® nomineret, Bedste Manuskript), ”Jack the Bear” (1993), ”Searching for Bobby Fischer” (1993), ”Schindler’s List” (1993, Oscar®vinder, Bedste Manuskript), ”Clear and Present Danger” (1994), ”Mission: Impossible” (1996), ”Civil Action” (1998), ”Hannibal” (2001), ”Gangs of New York” (2002, Oscar®nomineret, Bedste Manuskript), ”The Interpreter” (2005), “All the King’s Men” (2005), “American Gangster” (2007) og ”Moneyball” (2011).

SCOTT RUDIN (Producer) vandt i 2008 en Best Picture Oscar for ”No Country for Old Men” efter i 2003 at have været nomineret i same kategori for “The Hours”. Blandt hans flere end 80 øvrige film som enten producer eller executive producer er en lang række anmelderroste, såvel som publikumsmæssige succes’er, herunder ”Mrs. Soffel” (1984), ”Flatliners” (1990), ”The Firm” (1993), ”Ransom” (1996), ”The Truman Show” (1998), ”Angela’s Ashes” (1999), ”Closer” (2004), ”The Queen” (2006), ”There Will be Blood” (2007) ”The other Boleyn Girl (2008), “Doubt” (2008), “Revolutionary Road” (2008), “Julie & Julia” (2009), “Fantastic Mr. Fox” (2009), “It’s Complicated” (2009), ”Greenberg” (2010), ”The Way Back” (2010), ”The Social Network” (2010, Oscar®nomineret, Bedste Film), ”True Grit” (2010, Oscar®nomineret, Bedste Film), ”Page Eight” (2011), ”Moneyball” (2011) og ”Margaret” (2011).

Fra midten af firserne arbejdede JEFF CRONENWETH (Filmfotograf) som kameraassistent på film som ”Peggy Sue Got Married” (1985), ”Gardens of Stone” (1987), ”State of Grace” (1990), ”Chaplin” (1992), ”Sleepless in Seattle” (1993), ”What’s Eating Gilbert Grape” (1993), ”Se7ven” (1995) og ”The Game” (1997). Han filmede også en lang række koncert- og dokumentarfilm (med bl.a. George Michael), inden han i 1999 fik sit første job som egentlig filmfotograf på David Finchers ”Fight Club” (1999). Siden har han bl.a. stået bag kameraet på film som ”One hour Photo” (2002), ”K-9: The Widowmaker” (2002), ”Down with Love” (2003), dokumentarerne ”The Work of Director Mark Romanek” (2005), ”The Pilgrims” (2010) og senest ”The Social Network” (2010, Oscar®nomineret, Bedste Filmfotograf).

Australske KIRK BAXTER (Klip) var i 2009 nomineret til en Oscar for sit arbejde på David Finchers ”The Curious Case of Benjamin Button” og siden vandt han én for sit arbejde på ”The Social Network” (2010, Oscar®vinder, Bedste Klipper). Dengang, som nu, klippede han den i samarbejde med ANGUS WALL (Klip), der debuterede med at klippe ”Sunset Strip” (2000) og siden bl.a. har klippet Finchers ”Panic Room” (2002), John Woos ”Hostage” (2002), ”Thumbsucker” (2005), samme alle Finchers ”Zodiac” (2007), ”The Curious Life of Benjamin Button” (2008, Oscar®nomineret, Bedste Klipper) og ”The Social Network” (2010, Oscar®vinder, Bedste Klipper).

TRENT REZNOR (Komponist) ), der er synonym med enmandsbandet ‘Nine Inch Nails’, har leveret sange og melodier til en lang række filmsoundtracks, herunder ”Natural Born Killers” (1994), ”Se7ven” (1997), ”Lost Highway” (1997), ”Final Destination” (2000), ”Lara Croft: Tomb Raider” (2001), ”Resident Evil” (2002), ”Man on Fire” (2004), ”The Hitcher” (2007). Han har desuden komponeret musikken til ”The Social Network” (2010, Oscar®vinder, Bedste Score).