I en ikke så fjern fremtid lever det livstrætte boksevrag, Charlie Kenton (Hugh Jackman) i en verden, hvor der ikke længere er plads til hverken ham eller hans sport.

Han er blevet totalt overflødiggjort efter hele boksesporten er blevet overtaget af visuelt mere imponerende 2,5 meter høje stålrobotter, der smadrer hinanden, så stumperne flyver som projektiler gennem ringen…

Uden boksekampe - og dermed afskåret fra fornuftige fremtidsudsigter - hustler Charlie sig derfor gennem tilværelsen ved at arrangere småkampe mellem udtjente robotter.

Han tjener kun lige nok til at overleve ved at samle stumper af gamle robotter til små low tech ‘botter’ og rejser så fra den ene nedkørte undergrundsboksering til den næste, hvor end han kan skaffe sine ’botter’ en pengekamp for håndører.

Men på et tidspunkt, hvor Charlies liv næsten ikke kan blive mere kompliceret og desperat, vender hans 10-årige, totalt fremmedgjorte søn, Max (Dakota Goyo) pludselig og – indrømmet, temmelig ufrivilligt – tilbage i hans tilværelse.

Modvilligt forsøger den ufrivillige far/søn duo nu at hjælpe hinanden med at genopbygge og træne en skrammelrobot, så den kan hæve sig fra fortidens skumle baggyder, til verdenselitens strømlinede, stålforede, spotlightbadede boksearenaer.

Efterhånden som indsatsen i de brutale, lovløse arenaer stiger astronomisk, lykkes det – imod alle odds – Charlie at få en sidste chance til sit livs sidste comeback.

Samtidig går det op for Max, at uanset om de vinder eller taber, har hans liv fra nu af mere at byde på, end han nogensinde havde forestillet sig muligt…

De er ude i deres livs kamp, men uanset, hvad udfaldet af kampen bliver, har de allerede vundet noget af det vigtigste, der findes!

I en ikke så fjern fremtid er alverdens boksefans blevet godt og grundigt trætte af at se mennesker smadre hinanden til bankekød. Vi er kommet til en tid, hvor offentlighedens tørst for vanvidsvold og krav til atleterne for længst har forladt alt, der er rimeligt eller menneskeligt muligt. Bokserne kan ikke længere tåle at blive smadret så fysisk og mentalt, som det kræves.

Så vi har nået et punkt, hvor boksesporten har nået et punkt, hvor mennesker ikke længere på rimelig vis kan kæmpe mod hinanden, hvis publikums krav skal opfyldes, så deres plads er blevet overtaget af robotter, der leverer den voldsomme underholdning, men uden de menneskelige konsekvenser.

Ideen om boksende robotter var udsøgt provokerende for instruktøren Shawn Levy, der blev præsenteret for ideen af veteranerne Steven Spielberg og Dreamworks bossen, Stacey Snider.

"De ringede til mig og fortalte mig om ideen, der i første omgang lød som en vanvittig ide til en film", husker Levy om sit første møde med historien. "Men omvendt var jeg selvfølgelig supersmigret, selv om jeg stadig ikke rigtigt kunne se lyset. Men så læste jeg manuskriptet og hvad jeg fandt, var chancen for at lave en far/søn/sports film, hvilket jo var en ganske anden og meget interessant vinkel."

"Vi var meget glade for chancen til at arbejde med Shawn," siger producer Stacey Snider, "og han har på alle fronter levet op til tilliden og efter vores mening overgået alt, han tidligere har lavet, hvilket siger ikke så lidt!"

Shawn Levy voksede ikke alene op som boksefan, men også som stor beundrer af de klassiske boksefilm, som "Raging Bull" og "Rocky" filmene: "- Og selv de ikke helt så gode er som regel forrygende, for der er som regel en totalt undertippet helt, som man fuldt og helt ønsker sit comeback og den ultimative triumf", siger Levy. "‘Real Steel’ er i alle henseender en hyldest til alle de gode og mindre gode boksefilm, som jeg og mine brødre har set utallige gange."

Til trods for, at "Real Steel" er en action film, komplet med visuelt betagende amerikanske landskabsbilleder og fede, store, spektakulære action scener, ville Levy ikke hvile på det visuelle eller teknologien i robotternes ståludslettende boksekampe, men fokusere på historiens menneskelige relationer: "Det er ikke nok for mig, at filmen ikke bare er monster stor og cool", siger han, "for det ville have været uoriginalt og letkøbt. Manuskriptet byggede meget af sin originalitet på en helt unik og menneskelig varme, så filmen var tvunget til at være en usædvanlig hybrid af total sparke-røv action og visuel storhed, tilført en oprigtig, ærlig og hjertevarm historie, der ultimativt handler om frelse."

Via sine mange tanker om historiens mange niveauer oplevede Shawn Levy det som en beretning om frelse for tre fortabte og glemte sjæle: "Hovedfigurerne; faderen, sønnen og deres maskine, er alle forladte og overflødige skabninger", fortsætter Levy, "for de er eller tre blevet målt og fundet ligegyldige. Så kernen i min historie er, hvordan denne i alle henseender ulige treenighed får den ultimative chance for at vende deres tilværelser til noget bedre."

Med hensyn til teknologien følger Levy, at han vil huske at takke, hvor det er fair, og siger, at meget af den forrygende teknologi, der bruges i "Real Steel" har han og special-effects holdet ’lånt’ fra den teknologi, som James Cameron udviklede til "Avatar": "Vi har benyttet os af den senest opdaterede generation af visuelle effekter. Kort fortalt går det ud på, at i modsætning til tidligere, hvor man ville have optaget en tom scene og efterfølgende bedt computer animatorerne om at indsætte deres robot animation, lavede vi ’motion capture’, hvori vi havde virkelige boksere, der rent faktisk boksede efter koreografi af stuntkoordinator Garrett Warren og den tidligere bokse verdensmester, Sugar Ray Leonard."

Og Levy gør status over sine oplevelser på "Real Steel": "Der er noget elementært tilfredsstillende ved, at den film, der findes på lærredet, er den film, der fandtes i mit hoved", siger han. "Det er præcis den film, jeg pitchede til Steven [Spielberg] og Stacey [Snider] første gang efter jeg havde læst manuskriptet. Så det er lykkedes os at forblive tro mod vores første instinktive ideer."

Og Hugh Jackman tilføjer: "Gennem hele min professionelle karriere har jeg haft en drøm om at spille med i en film, der kunne påvirke mig i en grad, som film som "Rocky", "Chariots of Fire" og "Dead Poets Society" gjorde, da jeg voksede op. De film inspirerede mig, fik mig til at hoppe i biografsædet, fik mig til at le og græde fuldkommen ukontrolleret. Så det er opfyldelsen af en drøm for mig. Jeg føler, at jeg har haft privilegiet at spille med i en film, der vil underholde og inspirere publikum på en måde, som de andre film gjorde i sin tid for mig."

Og Levy slutter af: "Jeg håber, at "Real Steel" har noget at tilbyde alle; boksning for mænd, robotter for drenge, Hugh Jackman til kvinderne – og familietemaet for hele banden..."

Australskfødte HUGH JACKMAN (Charlie Kenton) spillede først med i et par TV serier, bl.a. "Snowy River" (1996) inden han debuterede på film med en rolle i "Paperback Hero" (1999). Siden spillede han med i "Erskineville Kings" (1999) inden han for alvor blev kendt i rollen som Wolverine i "X-Men" (2000). Siden har han bl.a. spillet med i "Swordfish" (2001), "Kate & Leopold" (2001), "X-Men2" (2003), "Van Helsing" (2004), "X-Men: The Last Stand" (2006), "Scoop" (2006), "The Fountain" (2006), "The Prestige" (2006), "Happy Feet" (2006), "Deception" (2008), "Australia" (2008), "X-Men Origins: Wolverine" (2009), "X-Men: Fist Class" (2011), "Snow Flower and the Secret Fan" (2011) og "Butter" (2011).

Canadiske DAKOTA GOYO (Max) har – sin begrænsede alder til trods – spillet med i en imponerende mængde TV serier og film, herunder TV serierne "JoJo’s Circus" (2005), "Super Why!" (2008), "Solving Charlie" (2009), "The Listener" (2009), "My neighbor’s Secret" (2009), "Murdoch Mysteries" (2009), "Happy Town" (2010) og "Arthur" (2010), foruden spillefilmene "Resurrecting the Champ" (2007), "Emotional Arithmetic" (2007), "Defendor" (2009) og "Thor" (2011) i rollen som den unge Thor.

Efter en karriere som model hos Eileen Ford, besluttede EVANGELINE LILLY (Bailey) sig til at prøve rollen som JD Girl i TV serien "Judgment Day" (2002) og har ikke set sig tilbage siden. Blandt hendes film er "Freddy vs. Jason" (2003), TV serien "Smallville" (2002-04), "The Long Weekend" (2005), "The Hurt Locker" (2008), "Afterwards" (2008), TV serien "Lost" (2004-10) og kan de følgende år ses i rollen som Tauriel i Peter Jacksons med spænding ventede "The Hobbit: Part 1 & 2" (2011-12).

Canadiskfødte KEVIN DURAND (Ricky) har spillet med i en lang række TV serier, herunder "The Outer Limits" (2000), "ER" (2000), "Stargate SG-1" (2000-02), "Dark Angel" (2001-02), "Taken" (2002), "Tarzan" (2003), "Touching Evil" (2004), "The Collector" (2005), "CSI" (2005), "The Dead Zone" (2006), "Shark" (2007) og "Lost" (2008-10). På filmsiden debuterede han i "Austin Powers: The Spy who Shagged Me" (1999), og har siden spillet med i "Mystery Alaska" (1999), "The Butterfly Effect" (2004), "Scooby Doo: Monsters Unleashed" (2004), "Walking Tall" (2004), "Big Mommas House 2" (2006), "Wild Hogs" (2007), "3:10 to Yuma" (2007), "The Echo" (2008), "Winged Creatures" (2008), "X-Men Origins; Wolverine" (2009), "Legion" (2010), "Robin Hood" (2010), "I am Number Four" (2011) og "Edwin Boyd" (2011).

ANTHONY MACKIE (Finn) debuterede i actionfilmen "8 Mile" (2002) og har siden spillet med i bl.a. "Hollywood Cops" (2003), "Brother to Brother" (2004), "The Manchurian Candidate" (2004), "She Hate Me" (2004), "Haven" (2004), "Million Dollar Baby" (2004), "The Man" (2005), "Half Nelson" (2006), "Freedomland" (2006), "Heaven’s Fall" (2006), "Crossover" (2006), "We are Marshall" (2006), "Ascension Day" (2007), "The Hurt Locker" (2008), "Eagle Eye" (2008), "Notorious" (2009), "Desert Flower" (2009), "Night Catches Us" (2010), "Louis" (2010), "What’s your Number?" (2011) og "The Adjustment Bureau" (2011).

Den canadiskfødte SHAWN LEVY (Instruktør, Producer) debuterede med at instruere "Just in Time" (1997), og siden har han bl.a. instrueret film som "Address Unknown" (1997), "Just Married" (2003), "Cheaper by the Dozen" (2003), "The Pink Panther" (2006), "Night at the Museum" (2006), "Night at the Museum 2: Battle of the Smithsonian" (2009) og "Date Night" (2010).

JOHN GATINS (Manuskript) har tidligere skrevet manuskriptet til bl.a. "Summer Catch" (2001), "Hard Ball" (2001), "Coach Carter" (2005) og "Dreamer: Inspired by a true Story" (2005).

DON MURPHY (Producer) har enten som executive producer eller producer, været med til at lave en lang række film, herunder "Monday Morning" (1990), "Natural Born Killers" (1994), "Double Dragon" (1994), "Apt Pupil" (1998), "Permanent Midnight" (1998), "Bully" (2001), "From Hell" (2001), "The League of Extraordinary Gentlemen" (2003), "Transformers" (2007), "Shoot ’Em Up" (2007), "While she was Out" (2008), "Transformers: Revenge of the Fallen" (2009), "Splice" (2009) og "Transformers 3" (2011).

Italienskfødte MAURO FIORE (Filmfotograf) debuterede som filmfotograf på "Dominion" (1995) og har siden stået bag kameraet på bl.a. "Breaking Up" (1997), "Billboard Dad" (1998), "Get Carter" (2000), "Lost Souls" (2000), "Driven" (2001), "Training Day" (2001), "Highway" (2002), "Ticker" (2003), Tears of the Sun" (2003), "The Island" (2005), "Smokin’ Aces" (2005), "The Kingdom" (2007), "Avatar" (2009, Oscar®vinder, Bedste Filmfotograf), " The A-Team" (2030) og "The Black Mamba" (2011).

DEAN ZIMMERMAN (Klipper) debuterede med at klippe "Rush Hour 3" (2007), og har siden bl.a. klippet "Jumper" (2008), "Night at the Museum 2" (2009), "Date Night" (2010) og "Gulliver’s Travels (2010).