Filmmusik: lyden af følelser
Fra stumfilmens pianister til moderne orkesterscores: sådan bruges filmmusik til at styre vores følelser, og hvilke komponister og greb du kan lytte efter.
Prøv at se en spændingsscene med lyden slået fra. Det meste af nervøsiteten forsvinder. Filmmusik er en af de mest effektive – og mest oversete – dele af filmkunsten. Her er en guide til at lytte med.
Stumfilmen var aldrig stum
Selv om de tidlige film ikke havde lydspor, blev de næsten altid vist med musik. I små biografer spillede en pianist, i de store kunne der sidde et helt orkester. Musikken skulle overdøve projektorens summen, sætte stemningen og hjælpe publikum til at forstå skift i handlingen. I dag vises stumfilm ofte igen med levende musik, og det er en oplevelse, der kan anbefales.
Da lyden kom
Med lydfilmen i slutningen af 1920'erne kunne musikken lægges direkte på filmen. I 1930'erne udviklede Hollywood en stil med store, symfoniske partiturer, inspireret af senromantisk klassisk musik. Max Steiners musik til King Kong (1933) regnes ofte som et af de første eksempler på et gennemkomponeret, moderne filmscore.
Greb, du kan lytte efter
Ledemotiver
Et ledemotiv er en kort melodi, der knyttes til en person, et sted eller en idé. Når motivet vender tilbage – måske i en anden toneart eller et andet tempo – fortæller musikken os noget om, hvordan situationen har ændret sig. Grebet er lånt fra operaen og er særligt tydeligt i store eventyr- og fantasyfilm.
Musik i og uden for fortællingen
Filmfolk skelner mellem musik, som personerne i filmen selv kan høre (en radio, et band på scenen), og musik, som kun publikum hører. Mange instruktører leger med grænsen – fx når en sang fra en bilradio glider over i filmens score.
Stilhed
Det modsatte af musik er også et virkemiddel. Når musikken pludselig stopper, skærpes vores opmærksomhed. Stilhed bruges ofte lige før et chok eller i de mest følelsesladede øjeblikke.
Fem komponister, du bør kende
- Bernard Herrmann – kendt for sit samarbejde med Alfred Hitchcock. Til Psycho (1960) skrev han et partitur udelukkende for strygere, og de skarpe violiner i brusebadsscenen er blevet ikoniske.
- Ennio Morricone – italieneren bag musikken til Sergio Leones westerns, med fløjt, elektrisk guitar, kor og uventede lyde. Han skrev musik til hundredvis af film.
- John Williams – manden bag nogle af de mest kendte filmtemaer overhovedet, fra det simple, truende tema i Dødens gab (1975) til de store fanfarer i Star Wars (1977).
- Hans Zimmer – en af de mest indflydelsesrige komponister i nyere tid, kendt for at blande orkester og elektronik og for dybe, pulserende lydflader.
- Bent Fabricius-Bjerre – dansk komponist, hvis kendingsmelodi til Olsen-banden næsten alle danskere kan nynne. Læs mere om filmene i Dansk films guldalder.
Hvorfor musikken lyder bedre i biografen
Filmmusik er mixet til at blive spillet højt i et stort rum med mange højttalere. I en moderne sal med fx Dolby Atmos kan musikken omslutte publikum og bevæge sig rundt i rummet – se biografformaterne forklaret. Derhjemme går meget af dynamikken tabt, især gennem små tv-højttalere.
Prøv selv
Næste gang du er i biografen, så læg mærke til tre ting: Hvornår starter musikken? Hvilke instrumenter bruges? Og hvornår er der stille? Det er en god øvelse til en filmklubaften – og du hører aldrig film på samme måde igen.