Danmarks biografhistorie i korte træk

Biografen kom til Danmark mindre end et år efter, at film for alvor var blevet vist for et betalende publikum i udlandet. Her er de vigtigste kapitler i historien – fra omrejsende fremvisere til digitale sale.

1895–1896: De levende billeder kommer til byen

Filmen som offentlig forestilling tog sin begyndelse i 1895. Brødrene Skladanowsky viste deres "Bioscop" i Berlin den 1. november 1895, og brødrene Lumière begyndte deres berømte visninger i Paris den 28. december samme år.

I Danmark regnes søndag den 7. juni 1896 som den første filmforevisning. Det skete i Kjøbenhavns Panorama på Rådhuspladsen, som maleren Vilhelm Pacht havde åbnet. Allerede året efter optog fotografen Peter Elfelt det, der traditionelt regnes som den første danske film, Kørsel med grønlandske hunde (1897).

I de første år var film en attraktion blandt mange: Man så dem i panoramaer, på varieteer, i forlystelsesparker og hos omrejsende fremvisere.

1904–1912: De faste biografer

Den første egentlige biograf i Danmark var Kosmorama på Østergade i København, som Constantin Philipsen åbnede den 17. september 1904. Ideen bredte sig hurtigt: I de følgende år åbnede snesevis af små biografer, ofte i tidligere butikslokaler.

I november 1906 grundlagde Ole Olsen selskabet, der i dag hedder Nordisk Film. Det er et af verdens ældste stadig eksisterende filmselskaber, og i årene op til Første Verdenskrig var dansk film en international succes – læs mere i Dansk films guldalder.

I 1912 åbnede Philipsen Palads Teatret i den gamle hovedbanegårdsbygning i København. Med cirka 1.780 pladser var det landets første rigtigt store biograf.

1922–1972: Bevillingernes tid

I Danmark kunne man ikke bare åbne en biograf. Tilladelsen – biografbevillingen – blev oprindelig givet af den lokale politimyndighed, og i 1922 blev ordningen fastlagt ved lov under Justitsministeriet. Bevillingerne blev ofte givet til personer, som myndighederne ville tilgodese, og systemet prægede biografbranchen i et halvt århundrede.

Midt i perioden toppede biografbesøget: I begyndelsen af 1950'erne blev der solgt omkring 58 millioner billetter om året i Danmark. Herefter faldt tallet markant, i første omgang fordi fjernsynet flyttede ind i stuerne.

1972 og frem: Ny filmlov, multiplex og nye ejere

Filmloven af 1972 ophævede bevillingssystemet. Det åbnede for biografkæder og for biografer med mange sale under samme tag. I 1978 blev Palads ombygget til en biograf med en lang række sale, og i de følgende årtier kom flere store multiplexer til i de større byer.

Samtidig blev det sværere for de små enkeltsalsbiografer i provinsen. Mange lukkede, men i en lang række byer tog borgerne over og drev biografen videre som forening – ofte med frivillige ved billetlugen. Læs mere i vores guide til foreningsbiografer.

2012: Farvel til filmrullen

Den største tekniske omvæltning siden lydfilmen kom med digitaliseringen. Ved udgangen af 2012 var alle landets biografer gået over til digital projektion ifølge Det Danske Filminstitut – en af de hurtigste overgange i verden. Hvad det betyder for billede og lyd, kan du læse i 35 mm, digital, IMAX og Dolby Atmos.

I dag

Biografen konkurrerer nu med streamingtjenester og store fjernsyn, men tilbyder stadig noget, man ikke kan få derhjemme: det store lærred, lyden og fællesskabet. Vi har samlet argumenterne i Biografen vs. streaming.

Tidslinje

År	Begivenhed
1896	Første filmforevisning i Danmark, 7. juni, Rådhuspladsen
1897	Peter Elfelts Kørsel med grønlandske hunde
1904	Kosmorama åbner på Østergade, 17. september
1906	Nordisk Film grundlægges af Ole Olsen
1912	Palads Teatret åbner
1922	Biografbevillingerne fastlægges ved lov
1972	Ny filmlov ophæver bevillingssystemet
2012	Landets biografer er fuldt digitaliserede